Fægtning i Hellerup Fægte-Klub
I Hellerup Fægte-Klub kommer I til at fægte i et autentisk fægtemiljø. Rammen for aktiviteten er vores atmosfærefyldte, nyistandsatte fægtesal, hvor klubbens medlemmer, hvoraf mange er Danmarks bedste fægtere, træner. Vi lægger vægt på, at I får den ægte fægteoplevelse. I fægter på rigtige konkurrencebaner med elektrisk markering og alt fægteudstyret på. Programmet er tilrettelagt som en introduktion til fægtesporten med konkurrence, så I får indtryk af, hvor underholdende og spændende fægtesporten er. Når I betaler for en prøvetime, bidrager I til foreningslivet i Hellerup Fægte-Klub, da overskuddet går til foreningsarbejde. I fægteklubben kan I til lave priser købe drikkelse, fægtemedaljer – og klub-tshirts. Der er bade – og omklædningsfaciliteter og en hyggekrog til dem, der bare vil kigge på. Vi har samme lave pris for privatpersoner og firmaer. Vi har lavere priser for børn og unge under 18 år. Der skal ikke betales depositum eller afbestillingsgebyr – jeres booking er for os en tillidssag. Deltagelse i en prøvetime i Hellerup Fægte-Klub giver samtidig en måneds gratis medlemskab for alle deltagerne – så I kan bare møde op til den næstkommende træning efter prøvetimen. Varighed: 2 timer Pris (for voksne): Pris: kr. 1600 for op til 16 pers. Ved over 16 pers.: kr. 100 pr. pers.
Kontakt Fægtning i Hellerup Fægte-Klub
Telefon:
39623111
Strandparksvej 46
2900 Hellerup
E-mail:
info@hellerupfaegteklub.dk
Link:
http://www.hellerupfaegteklub.dk/
