Gaveleg
Man pakker en gave ind i et stykke ensfarvet papir. På papiret skriver man f.eks. “Til den med de længste fødder”. Så pakker man den indpakkede gave ind i endnu et stykke ensfarvet papir – og her skriver man så “Til den med de rødeste ører”. Og sådan kan man blive ved. Man starter så med at give pakken til en i selskabet – beder vedkommende om at pakke gaven op, og læse højt hvad der står på pakken, og herefter give pakken til den han/hun synes passer bedst på beskrivelsen. Legen giver anledning til en del grineri når man f.eks. skal finde den med “den bredeste rumpe” eller den “største mave”.
Suppl. oplysninger:
Tak til Dorte for denne sjove leg.


